HJÆLPER ONLY
Teaterskolen KALIMA har brug for to hjælpere i uge 27 og to i uge 28.
Vi har desværre ikke mulighed for at give dig løn, men vi garanterer dig en god og lærerig uge, med masser af knokle-arbejde, for lidt søvn og sjove oplevelser. Du får erfaring med at lave teaterskole med, – og for en masse friske børn og unge.
Som hjælper på Kalima, vil du få ansvarsområder og opgaver af forskellig karakter.
De praktiske opgaver: indkøb & ærinder, daglig rengøring og oprydning af teaterskolens lokaler.
De kreative opgaver: kan være skiltefremstilling, fotoopgaver, hjælp til scrapbog, kostume, – & rekvisitværksted.
Andre opgaver: aktivering og opsyn med eleverne i pauserne (primært i den første uge), “HOVSA”-opgaver, hvor noget uforudset sker, og DU skal tænke og handle hurtigt.
Vi betaler din transport, forplejning, et diplom og så får du årets KALIMA T-shirt.
Skulle du være interesseret i dette (u)taknemlige job, kontakt os via facebook.