PRAKTISK INFO
KALIMA afholdes:
Fritidscentret
Vestergade 15
8900 Randers
Kontakt: Lisbeth Nielsen tlf. 20 12 68 81
Har du særlige behov vil vi imødekomme dem, indenfor rimelighedens grænser.
I alt 1772 børn og unge har været gennem “vride-maskinen” i de 24 år vi har afholdt sommer-teaterskolen KALIMA.
KALIMA er støttet af: Kultur- og Fritidsudvalg i Randers …..og så er Kirkens Korshær, Finderiet og Hornbæk Bageri altid utrolig søde ved os
PRIS:
Uge 27 – 900 kr.
Uge 28 – 1.200 kr.
Tilmelding er bindende ved betaling. Ved evt. afbud kan man dog få halvdelen af prisen tilbage, hvis vi får pladsen dækket af en anden.
Hvis du er bosiddende i Randers kommune er der mulighed for at få deltagergebyret dækket. Det er KALIMA der skal søge på vegne af barnet. Gå ind her og læs om Broen https://broen-danmark.dk/randers/ eller https://bkranders.dk/ og kontakt KALIMA efterfølgende, så vi kan søge.
SPILLESTEDER
Ugens forskellige værksteder og dramalege samles til det vi forbinder med teater – nemlig det at stå på de skrå brædder og modtage publikums klapsalver. Forestillingen bliver lavet som gadeteater, der har vi mulighed for at få et godt stort publikum midt i sommerferien. Følg med på facebook, hvor spillestederne er.
Nærmere information, når tiden nærmere sig…
LIVSTEATER ER DEN GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSFORM PÅ TEATERSKOLEN KALIMA:
Gennem mange års arbejde med denne procesform, har vi udviklet vores egen helt unikke metode inden for Livsteater. KALIMA tager udgangspunkt i denne specielle teaterform og kombinerer den med en meget direkte pædagogik bygget på respekt for individet og de skrå brædder. Dette er hele teaterskolens grundlag og det virker gang på gang, fordi eleverne oplever nærvær og personlig udvikling, og alle kan være med uanset baggrund og erfaring.
LIVSTEATER:
Livsteater tager udgangspunkt i arbejdsformen improvisationsteater, som bl.a. kendes fra “Hatten rundt”. Her er improvisations teater mere overfladisk og overvejende komisk. Livsteater går mere i dybden, med fortolkning af både givne emner og emner der tager udgangspunkt i spillernes egne sanser, følelser og livserfaringer. Spillerne bliver ført ind i denne arbejdsproces via trygheds skabende dramalege og derefter inspirerende og udfordrende livsteateropgaver. Der findes ikke på forhånd et fast manuskript. Det endelige arbejde registreres, og da er det mere en synops/et skelet med konstant mulighed for forandring. Langsomt skaber spillerne deres egne roller, replikker og forestilling ud fra de billeder, de arbejder med i forløbet. Materialet til billederne findes frem i den enkelte spiller bl.a. via. skriveværksted, koreografiøvelser og spontanitet. Livsteater kræver et rum for fordybelse, med plads til sansning af følelser. Eks. temaet er “ord”, her findes inspiration på biblioteker, i kirker, på avisen, hos en bogtrykker og andre relevante steder, hvor “ord” fylder og findes. Spillerne besøger disse steder, med forskellige forud definerede opgaver som: “du må ikke tale, kun se, lytte, smage el. mærke.” Sanserne bruges hos den enkelte til at fokusere på temaet. Sanseoplevelserne/erfaringerne skrives ned og disse formes, via en præcis defineret opgave, til bevægelser, replikker og forskellige fysiske og verbale udtryk. Inspiration kan også f.eks. hentes i det skrevne ord, digte, sange, musik, billeder o.s.v. Inspirationskilder kan findes alle steder. Den enkelte spillers materiale impliceres med de andres.
Det er instruktørernes opgave at finde relevant inspiration, være fødselshjælpere, styre forløbet og samtidig sørge for, at der kommer en “rød tråd” gennem den endelige forestillingen. Det kræver overblik, tillid og mod, fordi materialet til forestillingen kommer løbende fra spillerne – Livsteater bliver aldrig, som man tror, – det overrasker altid positivt. Livsteater formen vinder mere og mere frem, bla. er tv-serien Krøniken lavet i denne form.
PÆDAGOGIK:
Teater er den ultimative holdsport. Alle har en betydning, og specielt i denne form for teater, hvor alle byder ind med hver deres erfaringer. Der arbejdes i små og store grupper og alle er med til at skabe egen rolle og gruppens udtryk. Spillerne kan vælge at være mere eller mindre på og på den måde vende sig til rampelyset. Ved ikke at få udstukket en fast rolle, kan spillerne afprøve forskellige roller i løbet af et forløb og derved lære noget om det dramatiske udtryk, sig selv og andre. At arbejde med livsteater, gør at eleverne får øjnene op for egne og andres følelser. At arbejde med andres følelser, kræver at man er hundrede procent loyale overfor hinanden og forholder sig seriøst til arbejdet. Dette skaber en empatisk stemning, hvor alle tør overskride grænser og lade sig udfordre dramatisk og personligt. Gennem livsteater, afprøves eleverne følelsesmæssigt og mærker, hvornår følelserne tager over og bliver det styrende element. Spillerne oplever at “være på”, med ægte følelser. Her igennem lærer elverne også hvor langt man kan gå følelsesmæssig, uden at miste fodfæstet, og man får tydelig gjort nogle grænser overfor sig selv og andre. Vi, der står på sidelinien og ser eleverne år efter år, nyder deres udvikling og ser, at de afprøver forskellige sider af sig selv og på den måde bliver mere selvbevidste og afklarede. De yngste elever arbejder med en strammere oplevelsesramme og større instruktion.
Man kan altid, alle steder og med alle, – lave livsteater.