UGE 27

Plads til 33 børn i alderen 9 til 13 år.

KALIMA FINDER STED: Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers C – OBS!  indgang Jernbanegade

UGENS INDHOLD:
Vi starter blidt med diverse dramalege, så vi kan lære hinanden at kende. Derefter lukkes op for posen – hvilken forestilling skal vi spille? Du hører historien og sættes ind i historien/forestillingen/temaet. Der arbejdes hele ugen med et fast manuskript, skrevet til dette års elever på TEATERSKOLEN KALIMA. Dette manuskript danner grundlaget for de dramalege og det teaterarbejde vi beskæftiger os med gennem ugen, med udgangspunkt i vores helt egen improvisationsteater (Livsteaterform).

UGENS PROGRAM

Formiddage (kl. 9 – 11.30)

Eftermiddage (kl. 12.30 – 15)

Tirsdag

Velkomst & Dramalege

Dramalege

Onsdag

Øve
Værksteder

Torsdag

Øve
Værksteder

Fredag

Øve
Værksteder

Lørdag
Øve

Forestillinger kl. 12.00 & 13.00 (færdig kl. 15.00)

VÆRKSTEDER:
I deles op i 3 grupper (11 i hver). Hver gruppe får en dag i hvert værksted. Alle får mulighed for at arbejde med:

KOSTUMER/SCENOGRAFI & REKVISITTER
I kostumeværkstedet, skal du selv lave dit eget kostume til forestillingen. Her vil du lære at bruge og sammensætte forskellige materialer, farver og former. Du får indblik i materialevalg, så det harmonerer i forestillingen. Du skal lære at det, at lave en teaterforestilling handler om mere end bare det, at stå på en scene. Billedet for publikum skal harmonere. Da forestillingen laves som gadeteater, kræver det at man tænker sig godt om (man skal selv slæbe rekvisitter og scenografien) og den skal være en del af det visuelle udtryk og meget gerne fange publikums opmærksomhed.

SMINKE
Hvordan gør man – hvis man er 9 og skal ligne en på 70. Du undervises i forskellige sminke-teknikker og vi prøver dem af på hinanden. Du lærer forskellen på dagligdags makeup og teater-makeup og lærer om materialevalg, hvad er godt for huden og hvad er ikke. Der arbejdes med rollerne i ugens forestilling, – hvordan kan man understrege personlighederne i rollerne eller forvandle en person med simpel makeup.

IMPROVISATIONSTEATER/LIVSTEATER
I dette værksted skal vi prøve os frem, lege, øve og finde på spændende og sjove ting vi kan tage med i forestillingen. Du skal her arbejde i dybden med forestillingen, du skal arbejde med din rolle, vi skal finde forestillings helt eget udtryk og form. (se mere om livsteater under praktisk info)

Pris: 900 kr.
Prisen er incl.: frisk frugt og saft hver dag, et kursusbevis, et gruppebillede og en farvelgave.

OBS! Eleverne må ikke forlade teaterskolen, i pauserne